3 gode gaver til studenten, der netop er flyttet hjemmefra

Hvis du skal finde en studentergave til en nyudklækket student, der netop er flyttet hjemmefra, får du her 3 bud på gaver, du kan lade dig inspirere af.

Studentertiden er en tid, som er præget af en stor omvæltning i de unge menneskers liv. De fleste vælger at flytte hjemmefra omkring det tidspunkt, hvor de bliver studenter. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal give i gave, kan du med fordel tage udgangspunkt i de ting, man mangler, når man netop er flyttet hjemmefra.

Herunder følger en række gode bud på gaver, der med stor sandsynlighed vil bringe glæde hos studenten, der netop har fået sin første lejlighed eller kollegieværelse. Møbler og inventar er en dyr post, hvorfor det som regel vil være en gave, der falder på et tørt sted.

#1: En halvandenmandsseng

En gave, som helt sikkert vil falde på et tørt sted, medmindre studenten naturligvis har én i forvejen, er en halvandenmandsseng. Som regel har man kun en enkeltmandsseng stående på sit teenageværelse, og det er ofte ikke nok, når man flytter hjemmefra.

Der skal gerne være plads til eventuelle kærester - og så sover man ganske enkelt bedre i en seng, der er lidt større. Hvis du er i tvivl om, hvilken du skal investere i, kan du se en række forskellige halvandenmandssenge her.

#2: Et skrivebord

Det er vigtigt med et ordentligt skrivebord, når man skal studere videre. Derfor kan du med fordel finde et godt skrivebord, som ikke alene er behageligt og funktionelt, men som også passer godt ind i studentens nye lejlighed.

Her har du mulighed for at gøre en god investering, som helt sikkert vil bringe glæde. Du kan finde et unikt skrivebord på et loppemarked, eller du kan købe et nyt i et af de mange bolighuse, der findes rundt omkring i landet.

#3: En flot lampe

En lampe er en god studentergave, da studenten typisk ikke har råd til at investere i en flot lampe, som måske er lidt dyrere end det, du finder i IKEA. En lampe vil man kunne have hele livet, hvis man passer ordentligt på den, hvorfor der helt sikkert vil være tale om en gave, som vil bringe glæde.

Du kan enten vælge at købe en gulvlampe, eller du kan finde en standerlampe, som studenten kan have stående på skrivebordet, når der skal laves lektier eller skrives opgaver på det nye studie.